Oplandsrådet så på minivådområder og ”intelligent Randzone”
Oplandsrådet, samt landmænd fra Feltholt delopland var sammen med Seniorforsker fra Aarhus Universitet, Charlotte Kjærgaard ude at se på minivådområder og ”intelligent Randzone” en smuk forårsaften den 22. maj 2014.
Den Intelligente Randzone er anlagt som demonstrationsanlæg ved Solgården ved Hovvej.
Fordelen ved den type randzone at det skaber rum for at dyrke marken optimalt og de næringsstofreducerende tiltag flyttes ud i randen af marken. Lidt som et aflangt minivådområde i randzonen. Endnu er effekterne ikke dokumenteret med målinger, men for deltagerne var det åbenlyst at placeret rette steder vil det være interessant som alternativ til feks efterafgrøder.
Minivådområdet er anlagt i 2010 ved Fillerupvej hos Ole Lyngby Pedersen.
Aarhus Universitet har være ansvarlig for målinger af N og P i minivådområdet i godt et år og Seniorforsker Charlotte Kjærgaard forklarede at de foreløbige resultater peger på en fjernelse af N på ca. 35% og P lidt højere. Det betyder at minivådområder er interessant som muligt virkemiddel inden for den nærmeste fremtid.

Markvandring for at kigge på vandløb og randzoner
Arbejdsgrupperne for vandløb og randzoner var den 7. marts 2013 kl. 13-17 på fælles markvandring for at kigge på vandløb og randzoner.
Formålet er at kigge på vandplanernes forslag og forsøge at komme med bedre løsninger, hvis det er muligt.