Norsminde Fjord og Kysing Fjord
En lavvandet, delvis inddæmmet fjord, 20 km syd for Århus. Den er ca. 3 km lang og ½ km bred og med en gennemsnitsdybde på kun 60 cm. Den største dybde på 2 m findes kun i et lille område ved slusen og i den korte rende, som løber fra slusen og ind i fjorden.
Mellem et smukt kuperet landskab, med en stejl kystskrænt på fjordens nordside, og strandenge med rørskov og lavtliggende marker mod syd, udgør Norsminde Fjord et brakvandområde med indløb af Rævså i den vestlige ende og udløb til Kattegat ved slusen i Norsminde by. Fjorden er et fuglerigt brakvandsområde med nærtliggende raste- og fourageringspladser.
Næsten halvdelen af fjorden er inddæmmet (170 ha) tilbage i 1832 under navnet Frederiksdal, men inddæmningen betegnes i dag som Kysing Fjord. Dette navn var tidligere betegnelsen for det nuværende vandområde, som i dag betegnes Norsminde Fjord, og som samlet er på knap 190 ha, se kortet fra 1874.
Der blev gjort forsøg på tørlægning af Norsminde Fjord i årene 1953 – 1957, men projektet blev ikke gennemført, og i årene 1962 – 1964 blev bygget en ny vejbro, som blev forsynet med en højvandssluse, der lukker automatisk, når vandstanden i Århus Bugt stiger til 35 centimeter over daglig vande. Den nye sluse sikrer landmændenes lavtliggende enge og marker mod oversvømmelser, uden at den forårsager en tilsanding af indsejlingen til Norsminde Havn. Fiskeynglen kan stadig bevæge sig frit ind og ud af fjorden.
Miljøtilstand
Stigende tilledninger af urenset eller dårligt renset spildevand fra især Odder by påvirkede livet i den lavvandede fjord og fik ligeledes mere betydning end tidligere, fordi de store vandudskiftninger ophørte med den nye sluse. Op gennem 1970’erne steg eutrofieringen, og fjorden blev gradvist mere forarmet med bl.a. stigende mængder søsalat i den lavvandede fjord og hyppigere iltsvind. Vegetationen på bunden gik kraftigt tilbage og er i dag fortsat sparsom.
Spildevandsrensning og reduceret tab af kvælstof fra især landbruget har siden 1980’erne forbedret situationen med f.eks. færre mængder af søsalat. Men fjorden har stadig ikke opnået en økologisk stabil tilstand med udbredt vegetation ved bunden, og tilstanden skal forbedres for at leve op til målene i EU’s Vandrammedirektiv.
Fra oplandet tilføres Norsminde Fjord kvælstof, fosfor og organisk materiale via de tilstødende vandløb. Den største tilførsel sker med Rævså, som blandt andet modtager vand fra den tilstødende Odder Å. Da den væsentligste ferskvandstilførsel sker via Rævså, som udløber i bunden af Norsminde Fjord, ses den største koncentration af næringsstoffer i den inderste del af fjorden.
Koncentrationen af kvælstof er siden starten af 1990’erne faldet med næsten 50 %, fra knap 10 mg kvælstof pr. liter i Rævså til godt 5 mg i dag. Samtidig er fosfortilførslerne faldet med mere end 75 % siden 1980’erne, men i modsætning til kvælstof, så påvirker de gamle fosfortilførsler stadig fjordens miljøtilstand, fordi fosfor aflejres i fjordbunden og afgives om sommeren til fjordvandet.
Link til ”Beregning af kvælstoftilførsel til en række udpegede danske fjorde”, DCE 2012: Notat kvælstoftilførsel til fjorde, pdf
Den seneste vegetationsundersøgelse blev foretaget i 2012 af Miljøministeriet, men endnu ikke afrapporteret. Den senest afrapporterede undersøgelse er fra 2005 og foretaget af Århus Amt. 
Vegetationen i Norsminde Fjord var i 2005 domineret af forureningsbetingede alger som søsalat (Ulva lactuca), som tåler høje koncentrationer af næringssalte. Søsalat skygger for væksten af havgræs og fastsiddende flerårige makroalger. I 2005 fandtes havgræs generelt i de samme områder som ved undersøgelsen i 2004. Udbredelsen var dog meget mindre, og vegetationen var ikke så kraftig som tidligere år. I hele undersøgelsesperioden (1989-2005) blev der kun set vandkrans (Zannichellia sp.) i 2000 og 2001.
I august 2005 var store dele af fjorden totalt domineret af store flydende måtter af søsalat og rørhinde (Enteromorpha sp.). 
Fugle
Norsminde Fjord og strandengene langs fjorden har stor betydning for mange fuglearter. Området er udlagt som vildtreservat og EF-fuglebeskyttelsesområde. Fjorden er især vigtig som raste- og fourageringsområde og i mindre grad som ynglelokalitet. De rastende fugle er især blishøne, vibe, pibeand, gråand, hjejle, troldand, krikand, knopsvane og flere arter af vadefugle. I nogle vintre ses mange overvintrende sangsvaner. Både havørn og vandrefalk kan træffes i området. At det især er svømmeænder, der raster ved Norsminde Fjord, skyldes den store føderigdom i form af store mængder af grønalger som søsalat og rørhinde. Svømmeænder er afhængige af lave vanddybder, da de, i modsætning til dykænder, ikke er i stand til at dykke efter deres føde. Nogle svømmeænder, som pibeanden, er udelukkende planteædere og finder i Norsminde Fjord rigelig føde. I kolde vintre ses også et stort antal af stor skallesluger. Stor skallesluger lever af småfisk, som fanges på lavt vand.
Link til reservatbestemmelser Reservatbestemmelser Norsminde Fjord, pdf
Link til fuglebeskyttelsesområde http://www.fuglebeskyttelse.dk/udpegningsomraader.asp?id=30
Link til Natura 2000-plan 2010-2015, Kysing Fjord http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/7A2BE113-4ACA-4C85-89A2-0EA7CB7FC52C/0/059Plan.pdf
Link til fredningskendelse Fredning Kysing – Norsminde, pdf
Link til Danmarks Naturfredningsforening http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=5148
Link til Dansk Ornitologisk Forening http://www.dofbasen.dk/IBA/lokalitet.php?lokid=30